Udgivelsesdato: 21.04.2022

Vi har altid været gode til at køre på cykel i Danmark, og i disse år kører vi ekstra stærkt. Vi bider skeer med de største og kan både spurte, køre bjerge og vinde forårsklassikere. I det nye nummer af Euroman kan du møde tre af de allerstørste danske ryttere: Kasper Asgreen, Jonas Vingegaard og Michael Mørkøv, plus seks sprudlende talenter fra den kommende generation. 

I vores maj-udgave taler vi også med Emma Holten om at kæmpe mod forbrydere, der deler hendes private billeder på internettet, mod magtstrukturer og mod det arbejdspres, som i en periode tog passionen fra hende. Nu turnerer hun landet rundt med budskabet om, at økonomi ikke kun er for Excel-arkets excellencer.

Vi har også fulgt regeringens chefideolog, indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad, der på vejen mod magten har kæmpet med frygten for at falde ud over kanten og blive afsløret som en bonderøv fra Vipperød.

Du kan også læse Christian Graus anmeldelse af Porsche Cayman GT4 RS, få vores interview med Pia Kjærsgaard og blive klogere på, hvordan du udvider din garderobe med mere miljøbevidst tøj.

God fornøjelse med Euromans maj-nummer. 

Brand Euroman

Euroman

Euroman nr. 342


Din pris 90,00 DKK

Lagerstatus: Leveringstid 1-3 hverdage