1000 vis af kendte brands
Ubegrænset returret
Gratis levering over 495 kr

Danmarks største popstjerne

Sidste år var Gilli landets mest populære musiker. Det var han også året før det. Og året før det. Men du ser ham ikke. Hverken på gaden eller i dit fjernsyn. Du har hørt hans musik hænge insisterende i luften, hver gang den danske ungdom byder op til dans, men den menneskesky popstjerne bag har gemt sig på solkysten, i ly for presse og fans. 

Efter flere års tavshed stiller Gilli, født Kian Rosenberg, nu døren på klem. Vi er rejst sydpå for at møde rapperen, der brød ud i sang. Og fik alle til at synge med.

I vores juli-udgave kan du også få fortællingen om, hvordan det er at bo i Tasiilaq i Østgrønland, hvor ulykke og tragedie er et vilkår for enhver, og hvor arbejdsløsheden er udbredt og selvmordsraten uhyggelig høj. 

Den nye udgave byder også på stort interview med juicekongen Kaspar Basse, der har stiftet Joe & the Juice, Christian Graus anmeldelse af Rolls-Royces Black Badge, inspiration til din feriegarderobe og en særlig snak med den 80-årige fysikprofessor Holger Bech Nielsen. 

Desuden får du vores Sommeravis med i købet med de bedste restauranter, drinks, sommertøj, sejlerhistorier, arketyper på stranden, udstyr til haven, oplevelser i det grønne og Euromans store sommerquiz.

God fornøjelse med Euromans juli-nummer.

Brand Euroman

Euroman

Euroman nr. 344


Din pris 90,00 DKK

Lagerstatus: Leveringstid 1-3 hverdage